Subscribe to RSS feed

sep
04

Designerblog i nye klæder

For jer, der før har besøgt denne blog, er dette stykke grafik velkendt. Sådan så toppen på denne blog ud, da den blev lanceret i 2009 og frem til september 2010

I løbet af efteråret, vil jeg nedlægge min hjemmeside www.creato.dk og integerere den 100 % her på min designerblog om grafisk design. Arbejdet er allerede godt i gang, og et af de første skridt har været at give bloggen et re-design og finde et nyt wordpress theme.

Jeg håber, du kan lide, hvad du ser. Meget mere indhold og information følger snarest. :-)

jun
10

VM = fede tv-reklamer

3 favorit VM-reklamer – Libero, Pepsi Max & Nike

VM er for alvor ved at være over os. For mange betyder det klaphatte, kolde Tuborg og røde/hvide farver fra top til tå. Både den nye VM-sang med Nephew, nationalsangen og “we are the champions” nynnes og skråles – alt afhængig af selskabet. Nationalfølelsen er i top, den danske ydmyghed er tilstede, men hvem kan ikke se drengene for sig… – på podiet og med guldpokalen i hænderne. Vi tror i hjertet. Og det er jo set ske før. Hvem husker ikke 1992…

På TV er det efterhånden en udfordring at finde noget, der ikke handler om VM – selv reklameblokken bærer præg af det. Og hvor er det fedt! For damn da nogle skønne reklamer, der er fulgt med dette VM i Sydafrika. Jeg har samlet tre af dem her. Alle tre hører til i kategorien “virkelig fede reklamer”. Prøv engang at kigge med her: (Bare klik på billederne)

Libero

PepsiMax

Nike

maj
01

Nogle gange kan man bare ikke lade være…

Collage med dyr er nu (næsten) klar til lærredet…

Ja, nogle gange kan jeg bare ikke lade være, og sådan havde jeg det, da jeg i går morges vågnede kl. 6.30 – på en fridag, helt alene hjemme. Jeg måtte bare til skærmen. Kreativiteten pressede sig på, og den grafiske designer, som ellers skulle holde fri, MÅTTE bare have Photoshop åbnet.

Jeg havde igen lyst til at lege med en collage og gik i gemmerne og fandt nogle af alle de dyrebilleder, jeg selv har taget, når jeg med min søn Magnus har besøgt diverse zoologiske haver og regnskoven i Randers. Steder vi kommer hyppigt med en dyreentusiast som Magnus:-) Resultatet ser I herunder.

Collage af grafisk designer Tine Faurholdt

Jeg besluttede inden start, at der skulle fuld skrald på collagen. Der skulle leges med farver, lag og effekter – og selvfølgelig nogle rigtig fede brushes. Det stjal det meste af min fredag, men super sjovt var det! Nu glæder jeg mig til at vise collagen til dyreven nr. 1:-)

apr
23

Endnu et webdesign for DegnGrafisk

Webdesign fra DegnGrafiskDet begynder jo snart at lyde som pral, men jeg kan heldigvis stadig melde travlhed over feltet fra min arbejdsstation ved DegnGrafisk. Den sidste uges tid har det meget været trykopgaver, der har fyldt tiden og afvekslingen er skøn. Men heldigvis sker der også stadig en del på webfronten:-)


Ny hjemmeside til DLK Århus

En af de seneste hjemmesider, jeg har designet for DegnGrafisk, er siden, du ser i toppen af dette indlæg. DLK Århus har i flere år været kunde hos DegnGrafisk, og nu kom tiden så for et re-design af deres hjemmeside. Besøg hjemmesiden på www.dlk-aarhus.dk.

Rigtig god fredag til jer alle!

apr
18

Grafisk design – collagen er kommet på lærred

Collage af grafisk designer Tine FaurholdtDet er ikke sjældent, jeg tænker, at det kunne være rart med 48 timer i døgnet. Ikke så meget for at nå det, jeg skal, men mest for at nå ALT det, jeg gerne VIL! Som grafisk designer og generel kreativ entusiast bliver jeg gang på gang ramt af tanken “årh ja, det vil jeg også gerne prøve – det lyder spændende, lad mig dykke ned i den verden. Langt langt ned”. Men det er lidt som om, tiden ikke helt er med mig, og jeg må prioritere.

For tiden er det meget min kunst og mit virke som kunstner, der fylder de ledige fritimer op, og det grafisk design bliver mest dyrket i arbejdstimerne nede ved DegnGrafisk. Således har du måske også bemærket, at denne blog ligger lidt stille hen… Men men men, det betyder altså ikke, at der ikke er aktivitet på scenen bag forhænget (for nu at skrive lidt billedligt:-)). På arbejdet har vi super travlt, og lidt bliver det da også til i fritiden. Den seneste større kreation, jeg har haft gang i, er collagen af min dejlig guldklump Magnus. Det er ved at være nogle måneder siden, at jeg kastede mig over opgaven, men nu er den blevet finpudset og printet ud på lærred. Et super smukt resultat, som jeg fik lavet på min arbejdsplads, hvor vi også trykker på lærred i vores digitale trykkeri. (Læs mere om lærredstryk her).


Collagen på lærred er hængt op

Jeg var meget i tvivl, men min kollega Karen mente sagtens, at jeg selv kunne montere lærredet og collagen på en blændramme, så jeg kastede mig ud i det. Til, at det var første gang, jeg gjorde det, gik det vel ok, men så heller ikke mere end det… Der er ingen tvivl om, at jeg vil opsøge professionel hjælp næste gang, jeg skal have et lærred spændt op. Alternativt, skal jeg i hvert tilfælde have allieret mig med en ordenligt lærreds-tang og en vinkel. For da jeg ville placere min collage i svæverammen, kunne jeg konstatere, at jeg havde fået blændrammen hevet ude af vinklen, og collagen kunne ganske enkelt ikke gå ned i rammen. Samtidig har jeg et par buler i lærredet, som generer et perfektionistisk øje som mit… Men ved man det ikke, ser det såmænd helt lige ud, så jeg vælger stadig at smile, hver gang jeg kigger på guldklumpen oppe på væggen:-)

Collage på lærred af grafisk designer Tine Faurholdt

feb
23

Webdesign hos DegnGrafisk

En blog om grafisk designDer er gang i den hos DegnGrafisk

Da jeg startede mit vikariat som grafisk designer hos DegnGrafisk i september sidste år, fik jeg lige et par dage til at lande, og SÅ gik det ellers løs med valg! Super spændende, og hvor var det skønt med lidt fart over stepperne igen. Det er jo i og for sig ren luksus i disse finanskrisetider:-)

Teorien var, at vi efter valget måtte forvente at komme lidt ned i tempo igen, men næh nej vi løb bare videre. En ny teori var, at vi så måtte forvente, at opgavestrømmen faldt i starten af det nye år. (Det kunne da vel ikke blive ved!) I min afdeling ikke mindst i kraft af, at vi jo blev et hoved mere, da min chef besluttede at beholde mig, trods min kollega Karens tilbagevenden fra barsel, og indsætte mig i en ny rolle som Art Director.


Boom på webfronten

Men nej, snydt blev vi igen! Og vær nu ikke i tvivl; det er sagt med al den jyske lune, der kan tilsættes. For hvor er det bare skønt, at vi stadig magter at tæmme krisen og arbejde os til spændende opgaver og løsninger. Et af de områder, der rigtig rør på sig i vores grafiske afdeling er web. Vi har gang i adskillige webprojekter. Og det er jo ren magi for en glad webdesigner som undertegnede. Har du fulgt lidt med på denne blog eller på min hjemmeside, ved du, at webdesign er et af mine store interesseområder.En blog om grafisk designWebdesignEn blog om grafisk design

En af de hjemmesider, vi senest har smidt i luften er denne lille portalforside, som peger hen på fem andre DegnGrafisk hjemmesider. En simpel lille sag, men ikke desto mindre en gennemarbejdet løsning med fokus på brugervenlighed og “appetitlighed”.En blog om grafisk design

jan
03

Grafisk designer

En blog om grafisk designJeg får fra tid til anden en mail fra nogle studerende eller unge mennesker, som drømmer om en karriere inden for grafisk design. Senest har jeg modtaget nedenstående spørgsmål fra en pige på 16 år, hvis store drøm er at blive grafisk designer. For at flere kan få gavn af mine svar, har jeg valgt at tage dem med her på designerbloggen.

En blog om grafisk design1. Hvordan ser en normal arbejdsdag ud for dig?
a. Er dagene lige lange og laver du hver dag det samme?
b. Er det fysisk hårdt, eller evt. stressende?

a (1): Længden på arbejdsdagene som grafisk designer kan variere meget. Der vil altid være spidsperioder, hvor det er nødvendigt, at du er fleksibel og klar til at tage nogle ekstra timer. Det er dog ikke noget, der er nødvendigt hver eller hver anden dag. Men sørg altid for at vende det til en jobsamtale. På nogle bureauer forventer de mere fleksibilitet end på andre. Og så skal du selvfølgelig sørge for at få betaling for timerne. Det vil typisk være i form af afspadsering i de mere stille perioder.

a (2): Som grafisk designer laver du sjældent det samme hver dag. Der vil naturligvis være opgaver, der minder om hinanden, men generelt er det et job med stor variation.

b (1): Sammenligner du jobbet som grafisk designer med en flyttemand, er det jo ikke fysisk hårdt, men det er alligevel et job, hvor du skal være kropsbevidst. Det er nemlig de færreste, der er bygget til 8 intense timer foran skærmen hver dag. Så det er en god ting at være bevidst om, og det bliver flere og flere arbejdsgivere heldigvis også. På min arbejdsplads har vi fx hæve/sænke borde og jævnlige besøg fra en fysioterapeut, der tjekker vores arbejdsstillinger og løsner os op i nakke, skuldre og rygge.

b (2): Hvis ikke man kan arbejde under pres og klare perioder med stress, er den grafiske branche ikke den rette hylde. I tråd med den nævnte variation i arbejdsopgaver, er det typisk pænt umuligt at planlægge. Man ved aldrig hvilken opgave, der pludselig dumper ind af døren fra morgenstunden, ja eller kl. 15 om eftermiddagen. Det kan være en klar stress-faktor, og samtidig er det et job, hvor du konstant skal præstere og opfinde og tit er i konkurrence. Så det kræver helt sikkert en råstyrke af en art. Men det er også alle disse faktorer, der gør det så spændende:-)

En blog om grafisk design2. Hvad kan du godt lide ved at være Grafisk Designer?
a. Er der noget der er godt/dårligt ved arbejdet?

a (1): Meget af det er sagt i svarene under spørgsmål 1. Jeg elsker faget. Det at kunne være kreativ og dagligt udfordre sig selv. Det at hjælpe kunder til smukke og brugbare løsninger. Det kan være hårdt og krævende, men også utroligt givende.

En blog om grafisk design3. Hvis jeg gerne vil være Grafisk designer, er der så nogle ekstra kurser jeg skal tage?
a. Hvis ja, hvorhenne?

a (1): Når du skriver ekstra kurser, ved jeg jo ikke i forhold til hvad, og jeg ved heller ikke, hvilken uddannelse, det er, du har kig på. Men uanset, hvor og hvad så kommer du ikke udenom at skulle bruge Adobe-programmerne Illustrator, Photoshop og InDesign. Så begynderkurser på teknisk skole kunne være en mulighed…

En blog om grafisk design4. Hvad ligger lønnen omkring?
a. På nettet skriver de at den er omkring 30.000, men det var fra 2007, så kan man regne med det mere?

a (1): Som nyuddannet grafisk designer, skal du ikke regne med at få 30.000 kr. om måneden. Det præcise tal vil afhænge af både kvalifikationer og geografi, men mit forsigtige bud vil være, at du, som verden er nu, skal forvente en startløn på mellem 20 og 25.000 kr.

En blog om grafisk design5. Når man skal til optagelsesprøve, er der så nogle ting som man specielt skal ligge vægt på at forberede?

Det afhænger jo af optagelsesprøven og de kriterier, de stiller op. Da jeg i sin tid var til optagelsesprøve vurderede de mig ud fra en blanding af eksamenskarakterer, frie kreative opgaver og en bunden kreativ opgave. Jeg ved ikke, hvordan det er i dag, men kreativitet og originalitet vil altid være en styrke.

En blog om grafisk design6. Har du et godt råd til mig?
a. Noget jeg tage højde for, eller forberede mig på?

a (1): Hvis du virkelig vil det, udstrål det! Det betyder blandt andet, at du skal dyrke din interesse. Søg viden til dig, søg inspiration. Brug nettet flittigt. Hold øje med de gode kreative blogge og hjemmesider. Der findes rigtig meget godt derude – også mange tutorials.

Det betyder også, at du aldrig kunne finde på at sende en ansøgning på et hvidt stykke A4-papir lige efter bogen. Du skal som sagt udstråle din kreativitet – og du skal skille dig ud!

En blog om grafisk designHåber mine svar kan hjælpe dig lidt på vej.

Kreative hilsner

Tine Faurholdt

dec
17

Grafisk designer / Art Director

En blog om grafisk designPr. 1. januar står der Art Director på kasketten

Jeg kan efterhånden se tilbage på 8 skønne år som grafisk designer. Ja, titlerne har været lidt forskellige, og grafisk designer har kun været en af mine kasketter, men fælles har altid været et bankende hjerte for grafisk design, former, farver og grafiske koncepter. Jeg elsker det – og hvor er det skønt at kunne beskæftige sig med noget, man elsker. Ikke mindst i disse tider, hvor det vel nærmest må betragtes som en luksus.


En kort visit i arbejdsløshedskøen, men stadig grafisk designer

1. marts i år, måtte jeg for en stund se mig selv i den stadig voksende kø af arbejdsløse. Så absolut ikke en ønske-situation, men trods de meget hårde odds overvejede jeg aldrig at skifte fag. Grafisk design er nu engang min hylde. Men faste jobs var der ingen af, og jeg endte pr. 1. august med at lade mig momsregistrere. Så måtte lykken søges af den vej som freelancer. Men inden jeg fik set mig om, blev jeg ringet op af DegnGrafisk, som mere eller mindre akut havde brug for min hjælp. En gravid barselsvikar havde skabt et pludseligt behov:-) Jeg var ikke sen til at springe til, og det har været nogle rigtig skønne uger, hvor vi heldigvis gensidigt har været glade for samarbejdet.

Det har resulteret i, at jeg pr. 1. januar er blevet tilbudt en nyoprettet stilling som Art Director hos DegnGrafisk, og jeg har pænt takket “ja”. Mine primære arbejdsområder vil blive webløsninger og grafiske koncepter, og jeg glæder mig allerede rigtig meget til at komme i gang igen i det nye år!


Kontakt mig hos DegnGrafisk

Vil du i kontakt med mig hos DegnGrafisk er den direkte vej tine@degngrafisk.dk

Rigtig glædelig decemberdag!En blog om grafisk design

dec
16

Grafisk design | En hyggelig folder

En hyggelig folder

Det er ved at blive en helt (pinlig) vane, at jeg her på min blog om grafisk design starter hvert indlæg med at beklage, at der igen er gået så lang tid siden sidst. Men det er ikke til at komme udenom – jeg har travlt, og DET er dejligt:-)

En af de små opgaver, jeg som grafisk designer har arbejdet på siden sidst, er denne lille folder herunder for det helt nye rejseselskab “Rejsen for dig”. Rejsen for dig er, som sagt, et nyt tilbud til alle vi rejselystne danskere. Rejserne går til Østrig, Italien og Tjekkiet – og både hygge og aktiv ferie er på tapetet. Da jeg blev kontaktet af selskabets ejer, Lillian, var netop ordet hygge et af nøgleordene – og det lå hende meget på sinde, at selskabets folder skulle ose af selvsamme hygge. Og det kom den selvfølgelig til:-)

Folder

Besøg www.rejsenfordig.dk og læs meget mere om både selskabet og rejserne. Måske er det dig, der skal på venindetur i maj?

nov
12

Illustrationer – jul og vinter inspirerer

En blog om grafisk design v/grafisk designer Tine FaurholdtSnefnug_collage01
Hvor mange dage er der til jul, spurgte min søn mig her til aften. Og selvom tallet ikke lige sad på rygraden, ved vi jo alle godt, at den nærmer sig med hastige skridt. Juletiden – med stearinlys, småkager, gaver, forventninger og god gedigen dansk hygge. For nogle er det årets værste måneder, men ikke for mig – jeg elsker julen. Jeg elsker ikke mørket og kulden, men jeg elsker, at det betyder, at jeg kan tænde et hav af stearinlys og krybe under plaiden.

Sådan gælder det jo om at anskue alle livets aspekter fra en positiv vinkel:o) For der er sjældent noget, der ikke er godt for noget. Og faktisk har jeg nu også fundet noget godt ved den fem dage lange influenza, jeg lige har fået lagt bag mig – jeg bobler af kreativitet! Og årstiden inspirerer mig – som det fremgår af ovenstående illustration. Det er juleillustrationer og vinterillustrationer, der trænger sig på:-)

Som grafisk designer har jeg før brugt illustrationer af snefnug. Det er jo som sådan ikke særlig originalt. Men at kreere mine helt egne og dermed forære mig selv et værktøj til mange spændende collager, er faktisk ganske cool. Ovenstående er en hurtig lille collage, men de kreative hjerneceller hopper rundt fra den ene side af hjerneskallen til den anden. Der skal tegnes mere – der skal skabes mere – der skal leges mere!

Hvor er det SKØNT at være kreativ igen!En blog om grafisk design v/grafisk designer Tine Faurholdt

Older posts «